Om os - Beaglegirls.dk

Gå til indhold
OM OS

Hej og velkommen her i det virtuelle.

Her kan du læse om vore beagler og livet sammen med dem. "Vi" er Michael og Per, der er gift og har haft beagler helt siden 2002. Vi er tilknyttet Dansk Kennel Klubs lokale afdeling i Esbjerg, hvor vi underviser, ligesom vi er engageret i Beagle Klubben i Region Sydjylland.

Vore hunde er glade og fulde af energi. Og de er - som rigtige beagler - nysgerrige og naturligt sultne! På den måde skal man ikke lade en ostemad eller et stykke kage stå ubevogtet fremme i beaglehøjde....så er det nemlig væk på få sekunder.......

Til gengæld elsker hunden at lave sjove øvelser, gå ture og ikke mindst lege. Vi har en stor indhegnet have, hvor de boltrer sig og ofte har vi også gæstehunde - der er med i legen. Vi gør en del ud af at vore hunde skal være aktive. Lydighed, Rally-lydighed og ikke mindst schweiss og spor generelt går vi meget op i. De har også "snust" til NoseWork, som Per underviser i. Vi  træner andres hunde i Dansk Kennel Klubs afdeling i Esbjerg.

Alle vore hunde har bestået autoriserede schweissprøver, Nose Work, lydighed og træner løbende på at forbedre resultaterne og er altid friske på at prøve noget nyt!
Per Guldberg Klausen
Michael Hjertensgaard Jensen

Tilbage til indhold